Flemming Østergaard markerede en helt særlig dag med en besked, der hurtigt gjorde indtryk. Sammen med sin hustru Inge har han nået 60 år som ægtefolk. Men fejringen blev langt fra den fest, de engang havde forestillet sig.
I stedet for gæster og store smil blev dagen tilbragt på plejehjemmet Rude Skov. Her bor Inge i dag, ramt af Alzheimers sygdom. Det har sat klare grænser for, hvordan deres liv – og denne dag – kan se ud.
Han lagde ikke skjul på virkeligheden i sin besked. Der var ingen pyntede ord, kun en ærlig beskrivelse af deres situation. Alligevel var hans ønske enkelt: at gøre dagen så god som muligt.
Deres liv sammen begyndte efter seks år som kærester. Siden har de delt mere end seks årtier med både glæder og udfordringer. Hans arbejde førte ham ofte væk hjemmefra, men Inge var den stabile kraft, der holdt det hele sammen.
Han fremhæver selv, hvor meget hun har betydet. Hendes styrke og tålmodighed har været afgørende gennem årene. At få lov til at dele livet med hende kalder han det bedste, der er sket for ham.
Familien står stadig tæt omkring dem. Børn og børnebørn har haft Inge som et trygt midtpunkt, og det mærkes, hvor meget hun har betydet. Samtidig gør det ondt, at oldebørnene ikke får mulighed for at kende hende, som hun var.
Sygdommen fylder meget – også følelsesmæssigt. Flemming Østergaard lægger ikke skjul på sin sorg og frustration. Men én ting står fast for ham.
Minderne og kærligheden kan ikke tages fra dem. På denne dag sidder han ved hendes side med én klar følelse. Han ser sig selv som et heldigt menneske.
