Der har været mange bekymringer i hjemmet hos Michelle Dalsgaard og Kristian Ågaard den seneste tid. Nu fortæller realityprofilen åbent om den udfordrende periode, familien har været igennem med sønnen Arthur.
I et ærligt opslag på Instagram sætter Michelle Dalsgaard ord på måneder præget af sygdom, feber og søvnløse nætter, som har påvirket hele familien.


Hun understreger samtidig, hvor vigtigt det er at holde fast i sin mavefornemmelse som forælder.
Nogle gange er det godt, man bliver ved og ved, når man kan mærke, at noget er galt, skriver hun.
Ifølge Michelle Dalsgaard har lille Arthur aldrig været et barn, der sov let. Men i den seneste periode er udfordringerne blevet langt mere omfattende.
Vi har mellem 10-20 opvågninger på en nat, skriver hun.
Den vedvarende uro og de mange sygdomsperioder førte til, at den etårige blev undersøgt nærmere på Holbæk Hospital. Her blev han udredt for flere mulige årsager til problemerne.

Et besøg hos en ørelæge gav imidlertid et vigtigt svar.
Undersøgelsen viste, at Arthur havde meget højt tryk og store mængder væske i ørerne, hvilket kan være en forklaring på de mange udfordringer.
Nu fandt de altså ud af at lille Arthur havde max tryk og rigtig meget væske i ørene, lyder det i opslaget fra Dalsgaard.
Fundet betyder, at Arthur nu skal opereres og have lagt dræn i ørerne under fuld bedøvelse.
Beskeden vækker blandede følelser hos moren. På den ene side gør det ondt at se sin søn skulle igennem et indgreb. På den anden side er der en lettelse over endelig at have fået svar.
Посмотреть эту публикацию в Instagram
Jeg er ked af det, men samtidig også lettet over, at de fandt noget, for det her er ikke godt for nogen af os – specielt ikke ham, skriver hun.
Til sidst sender hun en vigtig opfordring videre til andre forældre, som måske står med den samme følelse af, at noget ikke er, som det skal være.
Jeg har lært, at man som mor næsten altid har dårlig samvittighed, men jeg er glad for, at vi blev ved og ved og lyttede til, at noget var galt, skriver hun.
Michelle Dalsgaard og Kristian Ågaard er forældre til Arthur og blev kendt gennem TV 2-programmet “Fem fyre flytter ind”.