De ligner ikke et par i problemer. Tværtimod. For få uger siden festede Amalie Klæstrup og Otto Olrik løs til Reality Awards og blev omtalt som et af de mest forelskede par i rummet. Alligevel har de truffet et valg, der har fået mange til at spærre øjnene op.
Parret, der blev kendt fra Gift ved første blik, er nemlig begyndt i parterapi – selvom de kun har kendt hinanden i ni måneder. Det afslører Amalie i et åbent og ærligt opslag på Instagram, hvor hun sætter ord på både overvejelserne og reaktionerne.
For hende handler beslutningen ikke om krise, men om ansvar. Hun skriver, at hun selv har tænkt over, om hun ville have holdt det for sig selv, hvis de havde mødt hinanden på en mere traditionel måde. Om hun havde været flov. Eller stille og roligt ladet være med at sige det højt.
Netop dén tanke fik hende til at stoppe op. For hvorfor skulle parterapi være noget, man gemmer væk? Hvorfor forbindes det automatisk med, at noget er galt? Hun stiller selv spørgsmålet, om det ikke i virkeligheden er det modsatte: et tegn på, at man tager sit forhold alvorligt.
Jo længere man læser opslaget, desto tydeligere bliver det, at Amalie og Otto ikke skammer sig det mindste. Tværtimod. De har bevidst valgt terapien til – også selvom hun ærligt indrømmer, at det ikke er billigt. Pengene kunne være brugt på middage, oplevelser og romantiske aftener. Og ja, de ville nok have grædt mindre over et glas vin end i terapilokalet.
Men for parret er valget ikke svært. Terapien er vigtigere. For dem er det ikke et nødgreb, men et eftersyn. Nogle gange brandslukning, andre gange kærlige samtaler, der afslører mønstre, de ellers ikke ville have set. Og indimellem lykkes det faktisk at bryde dem.
View this post on Instagram
Tidligere på måneden blev Amalie og Otto hædret som “Årets scoring” til Reality Awards, men for Amalie er det ikke en pris, der definerer deres forhold. Det gør arbejdet, de lægger i det.
Hun slutter sit opslag med at slå fast, at hun er stolt. Stolt af, at de går i parterapi. Stolt af, at de tager ansvar for deres relation. Og mindst lige så stolt af at sige det højt – uden undskyldninger.
