Der var fyldt med flag, jubel og store smil foran Amalienborg tirsdag, da kong Frederik kunne fejre sin 58-års fødselsdag. Traditionen tro viste kongen sig på balkonen under det store vagtskifte, hvor tusindvis af fremmødte ventede på at hylde ham.
Ved hans side stod dronning Mary samt prinsesse Josephine og prins Vincent, og fra balkonen kunne familien tydeligt mærke den massive opbakning fra slotspladsen nedenfor.

Stemningen var varm og festlig, mens mennesker i alle aldre havde samlet sig for at fejre fødselaren og få et glimt af kongefamilien på den særlige dag.
Nu har kongehuset efterfølgende delt en række billeder og videoer fra fejringen på Instagram. Materialet giver et sjældent indblik i, hvordan dagen så ud set fra de kongeliges egen vinkel højt over menneskemængden.

På billederne kan man blandt andet se de mange fremmødte foran Amalienborg, mens den kongelige familie smiler og tager imod folkets hyldest fra balkonen.
Посмотреть эту публикацию в Instagram
De nye opslag har allerede fået masser af opmærksomhed fra royale fans, som strømmer til kommentarsporet for at dele lykønskninger og begejstring over de stemningsfulde billeder.