Den kendte Susanne Staun, også kendt som Danmarks glitterdronning, gik bort i sommeren sidste år, og siden har datteren June Staun måtte finde sin vej gennem sorg og hverdag uden hende. Susanne og June var et velkendt mor-datter-par i offentligheden, og sammen drev de tøjbutikken Staun Denmark, som hurtigt blev et hit på Instagram.
I et interview på den røde løber til Reality Awards fortæller June nu om, hvordan hun forsøger at håndtere sorgen efter sin mor. Åbent deler hun, hvordan det er svært at komme videre, men at hun finder trøst i, at hendes mor har forberedt hende på livet – og på tabet.

“Det er faktisk rigtig svært, for at være ærlig. Når det så er sagt, føler jeg, at hun har forberedt mig på det i al den tid, jeg har været sammen med hende, også efter jeg mistede min far,” fortæller June Staun til Ekstra Bladet.
Hun nævner også, hvordan hun prøver at holde hovedet højt og fortsætter med sin daglige rutine, samtidig med at hun føler, at hendes mor er med hende på en helt særlig måde.
“Jeg har hovedet opad og benene nedad, så kan det ikke gå helt galt. Og hun er med mig hver dag – det er sådan, jeg tænker,” afslutter hun.
View this post on Instagram
Senere afslører June Staun, at hun har arbejdet på et hemmeligt projekt, der hylder hendes mor. Dette projekt er noget, hun har arbejdet på siden august sidste år, og det vil blive offentliggjort til foråret. Selvom hun holder kortene tæt til kroppen, afslører hun, at det drejer sig om en lille reportage – en dokumentarserie, der fortæller hendes personlige rejse, efter hun mistede sin mor.
“Det handler selvfølgelig om mit liv, min mor, og er min hyldest til hende, efter jeg mistede hende,” siger June, der ser frem til at dele det med Danmark.