Renoveringen er langt fra færdig, men ét rum i Jesper Vollmer og Annette Heicks nye hus i Holte har allerede fået ekstra opmærksomhed.
Tv-kokken deler nu billeder fra det, han selv kalder en af de “frækkeste” detaljer i huset – nemlig badeværelset.
Parret er i fuld gang med at istandsætte deres nye hjem, så de kan flytte ind senere på året. Arbejdet skrider frem, og nu har Jesper Vollmer valgt at løfte sløret for, hvordan badeværelset tager form.

På Instagram deler han både før- og efterbilleder af rummet. Forvandlingen er markant.
Kunne bare ikke lige dy mig for at vise dig vores nye badeværelsesklinker. Gulv og den frækkeste væg i brusenichen. Bruser og armatur bliver messing, som, jeg tænker, passer godt til. Man glemmer nogle gange, hvordan det så ud i starten, skriver han.

På det første billede står Annette Heick midt i det ufærdige rum, der senere er blevet parrets moderne og stilfulde badeværelse.
Det er især klinkerne og den markante væg i brusenichen, der får følgerne til at reagere. Kommentarsporet flyder over med begejstring, og ord som “wauw” går igen flere gange.
View this post on Instagram
Flere roser det moderne udtryk og kombinationen med de kommende messingdetaljer.
Selvom der stadig er arbejde foran dem, tyder reaktionerne på, at parret allerede har ramt plet med indretningen.
Og hvis resten af huset følger samme stil, kan det blive noget helt særligt.