Da det stod værst til for Kevin Bro Andreasen, traf han en beslutning, som kunne have fået fatale konsekvenser.
Hans forbrug af Xanax var eskaleret. Kroppen var afhængig. Hverdagen styret af pillerne. Og midt i det hele valgte han noget, de færreste ville turde.
Han stoppede fra den ene dag til den anden.
Normalt kræver benzodiazepiner en kontrolleret nedtrapning. Kroppen kan reagere voldsomt, hvis man fjerner medicinen brat. Risikoen er reel. Alligevel valgte han at tage springet.
“Jeg tænkte bare, at jeg stopper nu, og så må jeg dø,” fortæller han.
Ordene siger alt om den tilstand, han befandt sig i. Det var ikke en planlagt, tryg proces. Det var et desperat brud.
Konsekvenserne kom hurtigt. Voldsomme abstinenser. Psykiske reaktioner. Han begyndte at se ting, der ikke eksisterede. Virkeligheden skred. Kaos og forvirring tog over, mens kroppen kæmpede mod fraværet af stoffet.
Det var en ekstrem fase, hvor både hjerne og nervesystem reagerede kraftigt.
I dag ser han tilbage på beslutningen som livsfarlig. Han ved, hvor tæt han var på at miste kontrollen – og måske mere end det. Samtidig blev det et vendepunkt.
Han kom igennem. Overlevede. Og er i dag ude af sit misbrug.
Historien står tilbage som et råt vidnesbyrd om, hvor risikabelt det kan være at stoppe med stærk medicin uden professionel hjælp – og hvor tæt han selv var på at betale den ultimative pris.
