Pernille Blume afslører stor livsforandring: Snart bliver hun mor

ernille Blume har i lang tid holdt sit privatliv tæt ind til kroppen. Efter forholdet til den franske svømmestjerne Florent Manaudou gik i stykker, har den tidligere topsvømmer stort set ikke delt detaljer om kærligheden.

Nu kommer hun dog med en nyhed, der overrasker mange.

Den 32-årige olympiske mester afslører nemlig, at hun venter sit første barn.

Samtidig står det klart, at der også er en mand i hendes liv, selvom hun fortsat vælger at holde hans identitet skjult for offentligheden.

På Instagram delte Pernille Blume de glædelige nyheder sammen med en række billeder, hvor hendes gravide mave tydeligt kan ses. På billederne optræder også den kommende far, men uden at hans ansigt bliver vist.

Til opslaget satte hun ord på den særlige periode, hun befinder sig i.

For 10 år siden opnåede jeg en kæmpe milepæl, da jeg blev Olympisk Mester. Nu, 10 år senere, er det tid til endnu en stor milepæl. Vi kan ikke vente på at møde dig. Sikke en drøm.

På billederne ses desuden et par små babysokker, som understreger den store nyhed.

Selvom Pernille Blume nu deler glæden over familieforøgelsen, holder hun fortsat fast i ønsket om privatliv omkring sin partner. Hun afslører hverken hans navn eller andre detaljer om forholdet.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Pernille Blume 🌸 (@pernilleblume)

Dermed forbliver identiteten på manden ved hendes side foreløbig en velbevaret hemmelighed.

Én ting er dog ikke til at tage fejl af.

For Pernille Blume markerer graviditeten begyndelsen på et helt nyt kapitel, og ti år efter karrierens største sportslige triumf venter nu en af livets største personlige oplevelser.