Der er ekstra smil i familien hos Thue Ersted Rasmussen og hustruen Katrine Lynggaard. Skuespilleren, som mange kender som dr. Friis i “Sygeplejeskolen”, er nemlig blevet far for anden gang – og familien er nu blevet en lille flok på fire.
Den glade nyhed fremgår af et opslag på hans Instagram, hvor han deler varme feriebilleder fra Thailand. Her er hele familien samlet – inklusive parrets nyfødte søn. I forvejen har de treårige Hugo, som nu er blevet storebror.
Allerede sidste år afslørede Thue, at der var en lillebror på vej til efteråret.

– Vi får en dreng mere, så to drenge, sagde han dengang og indrømmede, at han kort overvejede tanken om en pige, før han helt forelskede sig i idéen om to brødre, der kan vokse op sammen.
Navnet på den nye søn er endnu ikke bredt offentliggjort, men Thue har tidligere hintet, at også denne gang skulle navnet have en særlig betydning – ligesom Hugo, der er opkaldt efter jazzbassisten Hugo Rasmussen.
View this post on Instagram
Faderskabet har også ændret hans prioriteringer. Selvom der har været spændende internationale tilbud – blandt andet en mindre rolle i en Hollywoodfilm – har familien førstepladsen.
– Når man har to små børn, så kan man ikke bare tage til udlandet. Det kan jeg bare ikke, har han tidligere forklaret.
I stedet vælger han projekter, der passer til familielivet – og det ser ud til, at det er et valg, han står trygt ved.