Der var glimmer, blitzlys og forventningsfulde børn overalt, da “Frost – the musical” havde premiere torsdag aften. En lang række kendte ansigter var mødt op med deres familier – men én skilte sig markant ud.
Thomas Bense trådte nemlig ind på den røde løber iført kjole.
Ja, du læste rigtigt.
Værten og spilentusiasten havde taget forskud på fastelavn – men det var langt fra for sjov eller for opmærksomhedens skyld. Ved hans side stod datteren Zoey Sega, som snart fylder fem år, og som er stor fan af hele “Frost”-universet.

Hun elsker især, når hendes far forvandler sig til Elsa.
Ifølge Thomas startede det hele som en leg derhjemme. En dag tog han kjolen på for sjov, og datterens begejstring var ikke til at tage fejl af. Siden har hun ifølge ham plaget og plaget om at få det gentaget.
Og hvad var mere oplagt end en premiere på netop “Frost”?

– Vi gjorde det på et tidspunkt for sjov, hvor hun havde kæmpe optur over det. Siden har hun plaget mig og plaget mig – og nu var anledningen der bare, grinede Thomas Bense.
På den røde løber var det tydeligt, at det ikke handlede om kostumet – men om relationen. Smilene mellem far og datter sagde det hele.
Midt i glamour og kendisopbud var det måske netop dét øjeblik, der stjal showet.