Der findes en sorg, som sjældent bliver sagt højt. En sorg, der ikke handler om det, man har mistet, men om det, der aldrig blev. Den deler Joan Divine nu åbent — og uden filter.
I et personligt opslag på Instagram fortæller den 47-årige om savnet af de børn, hun aldrig fik. Ikke som et opgør med livet, hun lever i dag, men som en ærlig erkendelse af, at taknemmelighed og sorg kan eksistere side om side.
Hun understreger fra begyndelsen, at hun elsker sin søn, Felix, dybt. At hendes liv er fyldt med kærlighed til ham. Netop derfor har opslaget været længe undervejs. Hun ønskede ikke at blive misforstået eller opfattet som utaknemmelig. Men tankerne har presset sig på igen og igen.
Især ét spørgsmål rammer hende hver gang. Når folk spørger, om Felix ikke skal have en søster eller en bror. For andre er det smalltalk. For hende åbner det en knude i maven. Ikke af misundelse eller bitterhed, men af en følelse af, at noget gik tabt undervejs.
Joan Divine fortæller, at hun i årevis forsøgte at få flere børn gennem fertilitetsbehandling i det danske system. Hele ni år. År, hvor hun ofte oplevede at blive mødt af standardløsninger frem for individuelle vurderinger. Som om hendes krop blot var endnu et nummer i rækken.
Først da hun valgte at søge hjælp uden for landets grænser, ændrede noget sig. Efter grundige undersøgelser og otte måneders medicinsk behandling lykkedes det hende at blive gravid og få Felix. En lykke, der stadig fylder alt.
Men tiden, der gik, har også efterladt spor. I dag ser hun tilbage på årene, der forsvandt, og på de muligheder, der aldrig blev til virkelighed. Ikke som et bebrejdende regnskab, men som en stille sorg, hun har lært at leve med.
View this post on Instagram
Hun gør det klart, at følelserne ikke udelukker hinanden. Man kan være lykkelig og sørgende på samme tid. Man kan elske det barn, man fik, og samtidig sørge over dem, man aldrig fik lov at møde.
Til sidst lader hun døren stå en anelse på klem. Hun kan ikke med fuld sikkerhed sige, at hun aldrig får flere børn. Men hun tror også på, at der måske var en mening med, at hendes historie blev, som den blev. At hendes liv skulle formes omkring netop ham.
