Guldmedaljen var knap kommet om halsen, før Simon Pytlick blev mødt af det, der betyder allermest for ham. Familien stod klar, da EM-triumfen var en realitet, og der blev ikke sparet på hverken kram, smil eller stolte blikke.
Midt i jubelen fandt far Jan Pytlick telefonen frem for at forevige øjeblikket. Det blev et af de dér billeder, der ryger direkte i familiealbummet og aldrig bliver slettet igen. En søn med guld om halsen og en familie, der tydeligt delte stoltheden.
På tribunen sad både forældre, søstre og kæreste, og stemningen var præget af lettelse og glæde efter den store finale. Men blandt alle de voksne var der især én, der hurtigt løb med opmærksomheden.
Simon Pytlicks lille nevø Oskar var nemlig også med til fejringen. Med en medalje om halsen og øjnene rettet mod sin onkels guld stod han og betragtede det hele med ægte beundring. En scene, der smeltede hjerter hos både familie og fans.
Oskar havde naturligvis iført sig spillertrøjen med nummer 43 – præcis som sin onkel. Og som en ekstra fin detalje stod der ikke Pytlick på ryggen, men ordet “Onkel”, præcis som da han tidligere under slutrunden havde været forbi for at heppe.
Efter den officielle fejring venter der mere jordnære glæder for håndboldstjernen. For selvom guldet skal fejres med holdkammeraterne, glæder Simon sig mindst lige så meget til at samles med familien.
Og menuen er allerede fastlagt. Den står på hjemmelavet mad.
“Min mor laver så god mad,” lød det med et smil fra guldvinderen, der tydeligvis ikke havde glemt, hvor han kommer fra.
