I mit køkken udspillede der sig pludselig en rigtig kamp: en morgen vågnede jeg og så en hel sti af myrer på køkkenbordet. Først forsøgte jeg at bilde mig ind, at det var midlertidigt, og at det „nok skulle gå over af sig selv“. Men da antallet af små, ubudne gæster voksede dag for dag, stod det klart, at problemet ikke længere kunne ignoreres.
Tanken om at ringe til professionelle dukkede straks op, men jeg opgav den hurtigt. For det første er det dyrt. For det andet er kemikalier i et område, hvor jeg laver mad, ikke den bedste løsning. Jeg ønskede at finde en metode, der både var sikker og virkelig effektiv mod myrer. Netop da kom jeg i tanke om, at min far altid havde løst den slags problemer uden gift og komplicerede procedurer. Jeg ringede til ham — og han delte et råd, der bogstaveligt talt reddede mig.
Det viste sig, at der slet ikke er brug for nogen mirakelmidler mod myrer. Alt, hvad der kræves, er hvid eddike og en almindelig æterisk olie. Eddiken fjerner de spor, som myrerne bruger til at finde vej og kommunikere med hinanden. Og duften af pebermynte eller tea tree kan myrerne simpelthen ikke holde ud — for dem er det som en ekstremt stærk og skarp lugt, de instinktivt undgår.
Jeg tog en sprayflaske, blandede vand og hvid eddike i lige dele, tilsatte omkring 15 dråber æterisk olie og rystede det godt. Med denne blanding behandlede jeg alle de steder, hvor myrerne kunne komme frem: vindueskarme, fodlister, hjørner bag køkkenapparater, sprækker ved skabe. Efter et par timer føltes køkkenet mærkbart friskere — og langt mere tomt. Myrerne var som forsvundet.
For at fastholde resultatet gentog jeg behandlingen hver anden dag eller efter vådrengøring. Og det mest overraskende var, at myrerne faktisk ikke kom tilbage. De kan ikke orientere sig på grund af eddikelugten, og den æteriske olie fungerer som et kraftigt, naturligt afskrækningsmiddel.
Alligevel besluttede jeg at være ekstra forsigtig og skabe fuldstændig orden. Nu tørrer jeg dagligt bordplade og gulv for krummer, opbevarer mad udelukkende i lufttætte beholdere, lader ikke søde sager stå fremme, har tjekket alle vinduer og døre og tætnet selv de mindste sprækker. Ved dørtærsklen dryssede jeg desuden lidt kanel — en duft, som myrer også hader.
I dag tænker jeg tilbage på den „invasion“ med et smil. Det viste sig, at det ikke altid er nødvendigt at bruge penge på skadedyrsbekæmpelse eller købe giftige midler. Nogle gange virker vores forældres enkle råd langt mere effektivt — og langt mere sikkert. Nu er mit køkken rent, roligt og dufter af mynte, og myrerne har tydeligvis besluttet, at vores hjem ikke længere er noget for dem.
