Hvad bliver der tilbage af en legende, når et halvt århundrede med berømmelse er gået? Historien om Michèle Mercier er historien om en kvinde, som verden kendte som den brændende Angélique, men som i dag knap nok bliver genkendt på gaden. Millioner husker hendes ildrøde krøller, dristige blik og strålende skønhed — hvilket gør kontrasten til hendes nuværende udseende endnu stærkere.
Mercier var engang et symbol på passion og filmisk skønhed. Men rollen, der gav hende udødelighed, blev også hendes fængsel. Hun formåede aldrig at slippe ud af den ikoniske rolle, fik ikke værdige roller, mistede penge ved at stole på de forkerte mennesker og begyndte flere gange forfra. Hendes privatliv gav hende heller ikke støtte: ægteskab efter ægteskab, skuffelser, ensomhed.
I dag lever Michèle stille i en lille lejlighed i Cannes. Hun er svær at genkende: sygdom, alder og en alvorlig form for hudkræft har ændret hende betydeligt. Hun undgår solen, har svært ved at bevæge sig og lever et tilbagetrukket liv. Tilbage af den tidligere skønhed er kun et mildt, roligt blik — uden fortidens glans, men med den samme indre styrke, som altid har formet hendes skæbne.
Hun sælger personlige ejendele, skriver, svarer fans og dukker lejlighedsvis op offentlig — men kun når helbredet tillader det. De legendariske krøller er væk, hendes figur og ansigt er forandret, stemmen er blevet svagere. Men i hver af hendes sjældne optrædener findes noget mærket af tiden, men aldrig knækket.
I dag er Michèle Mercier ikke en filmdiva, men en ældre kvinde, der lever beskedent, kæmper mod sygdom og accepterer sin tidligere berømmelse uden bitterhed. Hun siger selv:
„Angélique er en del af mig. Jeg flygter ikke længere fra hende. Hun var mit lys — og hun forbliver det for andre.“
Alderen tog hendes ydre skønhed, men ikke det vigtigste — den indre ild, der engang gjorde hende til en legende, og som trods alt stadig brænder stille.
