Casper Christensen og hustruen Isabel Christensen har sammen sønnerne Cooper og Jagger. Men familien kunne faktisk have været større, hvis det var gået, som parret engang håbede.
Da Casper fandt sammen med Isabel Friis-Mikkelsen i 2011, var han allerede far til to børn.
Tre år senere, i 2014, blev Casper og Isabel gift, og i 2017 kunne de byde deres første fælles barn velkommen. Det blev sønnen Cooper.

To år senere voksede familien endnu en gang, da Jagger kom til verden.
Nu fortæller parret åbent om, at de egentlig havde forestillet sig at få flere børn sammen.
I deres fælles podcast “Lovebirds” sætter Casper ord på det ønske, som de begge har haft.
– Vi ville begge to gerne have haft et par stykker mere. Men det kan ikke lade sig gøre, fortæller Casper.

Den 40-årige Isabel fortæller samtidig, at hun gerne ville have været begyndt på familielivet tidligere.
Hun havde håbet på at få børn omkring fem år før, men blev først mor som 31-årig.
Selvom Casper og Isabel altså nåede at få Cooper og Jagger sammen, lægger de ikke skjul på, at ønsket om en endnu større familie også har været der.