Der er store forandringer på vej i Olivia Joof Lewerissas liv. Den 38-årige skuespiller er gravid med sit første barn og nyder i øjeblikket en ferie i Italien.
Turen kalder hun selv for en “babymoon”, og fra de naturskønne omgivelser har hun delt billeder, hvor den voksende gravidmave tydeligt kan ses.
Olivia har tidligere fortalt åbent, at graviditeten har budt på mange forskellige følelser, og at tiden som gravid ikke udelukkende har været problemfri.
Også på ferien mærker hun kroppen på en ny måde. Efter en otte kilometer lang gåtur gennem kuperet terræn fremhæver hun med taknemmelighed sine støttestrømper.

Den kommende mor holder ellers sit privatliv tæt. Hun deler kun meget lidt om sin partner, som også er far til barnet.
Parret bor sammen i et hus på Falster, hvor de nu ser frem til at byde familiens nye medlem velkommen.