På Folkemødet på Bornholm er det ikke kun politikere og eksperter, der tager ordet. Realityprofilen Anna Seneca er også blandt deltagerne – og hun har et meget personligt budskab med sig.
Torsdag skal hun på scenen sammen med Tandlægeforeningen, hvor hun vil fortælle om de alvorlige konsekvenser, et tandindgreb i Tyrkiet fik for hendes liv.
– Jamen lige nu tuller jeg bare rundt, indtil jeg skal stå på en scene og lave en skræmmekampagne for mine tænder, simpelthen, siger Anna Seneca.
Historien begyndte i 2022, da hun rejste til Tyrkiet for at få lavet tænder. Kort tid efter indgrebet begyndte problemerne at vise sig.
– Det har jo været et helvede. Jeg var i Tyrkiet tilbage i 2022, og stort set lige efter jeg havde været dernede, begyndte smerterne at komme. Så gik jeg med smerter i halvandet år, før jeg turde gøre noget ved det her i Danmark, fortæller hun.
Forløbet har ikke kun kostet hende fysisk ubehag. Det har også haft store økonomiske og mentale konsekvenser.
– Og det har jo så kostet mig 200-og-jeg-ved-ikke-hvor-mange tusind kroner, smerter og bekymringer. Jeg lider stadig af det i dag og kommer jo til at leve med det resten af mit liv, fordi der kan opstå problemer ud af det blå.
Netop derfor har hun besluttet sig for at bruge sin egen oplevelse til at skabe opmærksomhed omkring de risici, der kan følge med kosmetiske behandlinger.
Hun mener, at sociale medier ofte viser en alt for glanspoleret version af virkeligheden.
– Jeg vil rigtig gerne skabe fokus på, at især kosmetiske indgreb og skønhedsidealer har en pris. Det bliver meget romantiseret, specielt på sociale medier, og der vil jeg gerne være transparent og vise det helvede, der også kan følge med, når man får lavet sådan nogle indgreb.
I lang tid valgte Anna Seneca dog at holde sine problemer for sig selv. Skammen fyldte så meget, at hun ikke engang delte det med sine nærmeste.
– Jeg gik med smerter i halvandet år, og jeg turde ikke engang sige det til min bedste veninde. Det var faktisk først, da jeg begyndte at få lavet tænderne om her i Danmark, at jeg begyndte at tale åbent om det.
Når hun ser tilbage på perioden, husker hun især følelsen af at stå alene med det hele.
– Jeg skammede mig i halvandet år og gik med smerterne helt alene.
