Det startede som en uenighed derhjemme – og endte med en afsløring, som Cecilie Schmeichel ikke længere kunne holde tilbage. I flere måneder gik hun og hendes mand, Joakim Pilkær, rundt med en hemmelighed. Et køb var blevet foretaget uden fuld enighed, og det satte gang i både diskussioner og nysgerrighed.
Cecilie Schmeichel lagde selv op til spekulationerne, da hun for nylig delte et opslag på Instagram. Her indrømmede hun, at hendes mand havde investeret i noget, hun ikke helt var med på fra starten.

Hun holdt kortene tæt ind til kroppen og afslørede kun én ting: Det var noget, som hele familien – inklusive deres to børn, Noah og Sofie – ville få glæde af. Det satte hurtigt gang i fantasien hos følgerne.
View this post on Instagram
Gætterne fløj ind. Nogle forestillede sig en luksusbåd, andre gik endnu længere og nævnte en helikopter. Men virkeligheden viste sig at være noget helt andet.
I en ny video på Instagram valgte Cecilie Schmeichel endelig at vise, hvad der havde været gemt væk i flere måneder. Kameraet afslørede familiens nye anskaffelse: en motorcykel med sidevogn.
View this post on Instagram
Et køb, der måske ikke var taget i fællesskab – men som alligevel nu er blevet en del af familiens hverdag. Cecilie Schmeichel har allerede kørekort til motorcykel, så hun kan selv sætte sig bag styret. Det samme gælder hendes mand, og dermed er der lagt op til fælles ture med plads til hele familien.
Selvom hun i begyndelsen var skeptisk, har hendes holdning ændret sig. Hun indrømmer nu, at hun faktisk er blevet glad for købet. Den nye motorcykel bliver dog ikke alene i garagen. Hun ejer nemlig allerede en i forvejen, som nu må dele pladsen med familiens seneste – og måske mest omdiskuterede – investering.