Mathilde Bang har endnu en gang været under kniven. Selvom hun sidste år fik lavet bryster og overordnet var glad for resultatet, var der én ting, der blev ved med at irritere hende. Symmetrien var ikke helt, som hun havde forestillet sig, og det satte sig i hendes bevidsthed.
Den tidligere “Paradise Hotel”-deltager besluttede derfor at få rettet op på det ene bryst. En operation, hun længe havde set frem til, fordi hun ønskede et mere ensartet og harmonisk resultat. Denne gang handlede det ikke om en stor forandring – men om finjustering.

Allerede tilbage i december, da Realityportalen mødte hende til forpremieren på “Paradise Hotel”, fortalte hun, at første indgreb ikke helt havde levet op til forventningerne. Nu har hun delt hele processen i en TikTok-video, hvor hun tager følgerne med før, under og efter operationen.
I videoen fortæller hun optimistisk, at hun er på vej mod hospitalet. Hun forklarer, at hun har været på penicillin for at forebygge betændelse og har fastet siden dagen før – noget der gjorde hende både spændt og sulten.
Hun havde sin mor med som støtte, og det viste sig at være en stor tryghed. Da hun skulle have lagt nål før operationen, blev hun tydeligt nervøs og indrømmede, at hun har det svært med nåle. Med tårer i øjnene beskrev hun, hvor meget det betød, at hendes mor holdt hende i hånden.
@mathildebang001 Har lavet en lille video fra min operation i mandags🍒 Jeg fik lavet min BFO tilbage i september 2025, men den her gang skulle jeg have rettet mit venstre bryst da jeg ik var 100% tilfreds første gang. Operationen gik rigtig godt, så nu venter jeg bare på at kunne se resultatet 100%😍 #bfo #fyp #viral #mathildebang ♬ original lyd – Mathilde Bang
Selve operationen tog omkring en halv time. Ifølge Mathilde forløb alt planmæssigt, og hun valgte at komme i fuld narkose frem for lokalbedøvelse. Indgrebet var mindre omfattende end det første, og smerterne efterfølgende har været til at håndtere.
Hun forklarer, at der blev fjernet hud for at flytte arret længere ned under brystet, og at brystet blev justeret indad for at skabe mere ensartet volumen i kavalergangen. Indtil videre er hun glad for resultatet og føler, at hun nu er tættere på det udtryk, hun ønskede.