Det, der skulle have været en dag fyldt med fejring og kærlighed, endte i stedet som et brat farvel. Nathasja Lundkvist har delt en opsigtsvækkende historie om, hvordan en spirende romance kollapsede – på hendes egen fødselsdag.
På Instagram skriver influenceren, at hun sjældent mangler ord, men at hun denne gang blev ramt hårdt.
Jeg er sjældent uden ord. Men lige i dét her tilfælde, er jeg… Så hvis du ser mig med trætte øjne, og en mund der smiler knap så meget, som den plejer, så er her årsagen. Be kind.

I flere måneder har hun delt små glimt af en hemmelig mand, som hun mødte tilfældigt i København sidste sommer. De faldt i snak og begyndte at date intenst.
I sommer mødte jeg tilfældigvis en mand i København, som jeg faldt i snak med, og vi har datet ret intenst de sidste otte måneder; med rejser, middage, hygget med hinandens børn osv. Selvom de aldrig satte en officiel titel på relationen, lavede de ifølge Nathasja alle de klassiske “kæreste-ting”.
Men da hun sidste mandag fyldte år, ændrede alt sig. I mandags havde jeg fødselsdag. Det glemte han. Til gengæld fik jeg ved en fejl tilsendt et billede af ham, hvor han havde en anden kvindes bh på.
Siden den episode har der ifølge hende været total tavshed. Og siden har der ingen kontakt været. Ingen undskyldning, ingen forklaring, intet… På en Instagram-story forklarer hun, at hun ikke deler historien for at hænge ham ud. Han er aldrig blevet vist med navn eller ansigt, og hun føler derfor, at hun kan fortælle sin side.
View this post on Instagram
Hun understreger også, at han havde haft mulighed for at række ud og afslutte relationen ordentligt – men det skete ikke.
Overraskende nok fortæller hun, at hun har det okay.
Jeg er okay. Underligt nok. Og jeg tror, at det er en kombination af, at jeg ikke føler, at jeg har mistet noget af værdi. Alt godt. Tak for jer, og tak for jeres søde beskeder.
Nathasja Lundkvist blev kendt fra TV 2-programmet ”Holder vi et år?”, hvor hun deltog med Rasmus Birch Andersen. Parret holdt sammen gennem programmets etårsdag og fik senere et barn sammen, men forholdet endte til sidst.
Nu står hun igen single – og med en fødselsdag, hun næppe glemmer.