Se hvad de har købt: Umut Sakarya og Johanne Havshøj flytter i kæmpe landejendom til 3,1 millioner

Det er et markant skifte for kendiskokken Umut Sakarya og hans hustru Johanne Havshøj. Efter mange år i Københavns tempo har parret nu byttet byens larm ud med naturens stilhed.

De har fået nøglerne til en fynsk landejendom og er flyttet ind i en bolig på over 240 kvadratmeter. Med til herligheden hører mere end 23.500 kvadratmeter grund – og en hverdag omgivet af træer, fuglesang og åbne vidder.

Prisen? 3,1 millioner kroner. Parret har betalt den fulde udbudspris for ejendommen og dermed slået til uden nedslag. Ifølge dem selv er det en drøm, der er gået i opfyldelse.

I et fælles opslag på Instagram beskrev de følelsen af at have hus i egen skov.

Det føles fuldstændig som en drøm at være omgivet af naturen med lyden af fugle og vilde dyr, som vi kan se gå rundt ude i vores baghave.

Beslutningen markerer et nyt kapitel i Umut Sakaryas liv. For nylig fortalte han, at fremtiden i høj grad skal foregå udendørs.

Jeg glæder mig til at have hænderne ned i jorden og lave mad over bål.

Han afslørede også, at han allerede har meldt sig til biavlerkurser.

Ps. Jeg har allerede meldt mig ind i biavlerkurser og det hele. Kæft, det bliver fedt, skrev kokken på sin Instagram-profil.

Flytningen betyder samtidig farvel til København, hvor han har haft base i 17 år. Som ung flyttede han dertil for at færdiggøre sin kokkeuddannelse og skabte senere de populære restauranter Guldkroen og Guldgrillen. For tre år siden lukkede han begge steder.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Umut Sakarya-Havshøj (@umutsakarya)

Omtrent samtidig valgte han også at lægge alkoholen bag sig efter en periode, hvor den havde fyldt for meget.

For fem år siden mødte han Johanne Havshøj, og i november blev de gift. Nu begynder endnu et kapitel – denne gang langt fra storbyens brosten og midt i fynsk natur.