Kærligheden var umulig at overse, da Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk dukkede op til Danmarks landskamp i håndbold i Jyske Bank Boxen søndag aften.

Selvom skuespillerparret under selve kampen sad på forskellige rækker og måtte undvære hinanden, ændrede stemningen sig markant i pausen. Her listede Anette Støvelbæk hen til Lars Mikkelsens plads – og så var der ingen tvivl om følelserne mellem de to. Kram, kys og store smil blev delt, mens hallen summede af fest.

Da halspeakeren satte gang i fællessang, og Rasmus Seebachs kærlighedshit “Øde ø” rungede ud over publikum, sang parret begejstret med og lod sig rive med af stemningen. Det var tydeligt, at pausen blev et lille romantisk højdepunkt midt i målfesten.

Lars Mikkelsen var dog ikke alene under kampen – ved sin side havde han sin søn, Thor Støvelbæk, mens kærligheden ventede få rækker væk.