Man siger, at talent smitter – og i dette hjem virker det til at være helt sandt. Når man vokser op med en af Danmarks mest erfarne “Vild med dans”-stjerner, er det næsten umuligt ikke at blive grebet af rytmen.
Tvillingerne Emma og Nora, som kom til verden den 27. september 2024, viser allerede tydelige tegn på, at musikken og bevægelsen fylder noget særligt i deres hverdag. Deres far, Morten Kjeldgaard, har nemlig delt en video på Instagram, hvor de to små piger bevæger sig rundt til musikken – og det er svært ikke at trække på smilebåndet.

I videoen danser pigerne side om side, og selvom de begge er i fuld gang, lader det til, at den ene har en lidt mere kraftfuld og energisk stil end den anden. Alligevel er de bemærkelsesværdigt synkrone – også da det hele ender med et lille, fælles fald på gulvet.
Inspirerende farmand
Med hele 13 sæsoner af “Vild med dans” på cv’et ved Morten Kjeldgaard om nogen, hvordan man finder rytmen. Og det er tydeligt, at hans passion for dans allerede har sneget sig ind i familiens hverdag.

I opslaget reflekterer han over, hvordan vi ofte fokuserer på mål, præstationer og fejl, mens det i virkeligheden er relationerne og de små øjeblikke, der betyder mest. Ifølge ham handler det om nærvær, om at vælge hinanden til – og om bare at være til stede.
Netop dét nærvær mærkes tydeligt i videoen, hvor han har sat alt andet til side for at filme sine to guldklumper midt i deres spontane dansestund.
Посмотреть эту публикацию в Instagram
Om pigerne en dag også får lyst til at udforske bagekunsten, må tiden vise. Her kunne inspirationen i hvert fald komme fra den anden forælder i hjemmet, Frederik Haun, der i 2021 imponerede stort i “Den store bagedyst”.